ForsideHvad kan vi?Hvordan virker det?Vilkår

Cohéro Rådgivning

Vilkår for brug af platformen

Læs venligst disse betingelser grundigt igennem, før du sender din anmodning om hjælp.

1. Ikke-professionel hjælp

Hjælpen på Cohéro Rådgivningsportal ydes primært af socialrådgiverstuderende. Det er ikke muligt specifikt at anmode om hjælp fra en færdiguddannet socialrådgiver via denne platform.

I tilfælde af, at vi ikke formår at finde en studerende til din opgave, vil en uddannet socialrådgiver fra Cohéro tage opgaven til samme lave pris, som du har angivet i din anmodning.

For at sikre kvaliteten på platformen verificerer Cohéro manuelt alle studerendes studiekort, før de får lov til at tage opgaver på markedspladsen.

Hjælpen er vejledende og kan ikke sidestilles med juridisk bindende rådgivning. Cohéro påtager sig intet ansvar for udfaldet af din sag eller konsekvenserne af den vejledning, du modtager.

2. Fortrolighed & Persondata

Når du opretter en anmodning, deles dine kontaktoplysninger (navn, e-mail og tlf.) kun med den studerende, der vælger din opgave på markedspladsen.

  • Du er selv ansvarlig for ikke at dele følsomme personoplysninger (som f.eks. fulde CPR-numre) direkte i opgavebeskrivelsen.
  • Cohéro opbevarer dine data sikkert og benytter dem udelukkende til at facilitere kontakten mellem dig og den studerende.

3. Betaling & Gebyrer

Betaling foregår sikkert via Stripe. Cohéro opkræver et platformgebyr på 15% af det samlede beløb for at dække drift, administration og sikkerhed.

Betalingen reserveres når du starter opgaven og frigives til den studerende, når hjælpen er leveret. Som udgangspunkt ydes der ikke fortrydelsesret efter at den studerende har påbegyndt arbejdet.

4. Ansvarsfraskrivelse

Cohéro fungerer udelukkende som en formidlingsplatform. Vi garanterer ikke for rigtigheden eller kvaliteten af de studerendes arbejde. Enhver tvist mellem borger og studerende skal løses indbyrdes, omend vi altid står til rådighed for mægling i det omfang, det er muligt.

Sidst opdateret: 31. marts 2026